
Ønsker du mere kulør i dine rum, kan du overveje at male trekanter, firkanter eller mønster på en væg for at skabe et anderledes look. Men hvordan får du nemmest malet flotte, skarpe kanter og et mere gennemført resultat?
Selvom hvide, ensfarvede vægge er pæne, så er der nogle gange brug for fornyelse i hjemmet. Og det kan man f.eks. få ved at male trekanter, firkanter eller mønster på en væg. Det kræver ikke meget malerarbejde, men resultatet er flot og gør meget godt for dit rum.
At male en trekant, firkant eller et mønster på en væg kan godt lade sig gøre i frihånd. Men det kan være en udfordrende opgave. Ønsker du skarpe kanter, skal du derfor bruge malertape, da det gør dit malerarbejde nemmere og slutresultatet pænere. Og det får du vejledning og malertips til herunder.
Skarpe kanter kræver præcist malerarbejde – og malertape.
Sådan maler du mønster med skarpe kanter på en væg
Maling af vægge i hele rummet – eller blot maling af en enkelt væg – kan gøre en stor forskel for rummets udtryk og den ønskede atmosfære. Om du ønsker malede trekanter på en væg eller firkanter gør ingen forskel, da fremgangsmåden er identisk. Det samme gælder, hvis du vil male mønster på en væg.
Den bedste måde til at male skarpe kanter, og derved også male flotte trekanter, firkanter eller andre mønstre på væggen, er at bruge malertape. Der er flere fordele ved malertape – bl.a. at man nemmere kan få flotte overgange og skarpe kanter på væggen. Bl.a. fordi man først overmaler tapekanten og ’lukker tapen’, hvilket forhindrer kontrastfarven i at løbe under. Vil du gerne male et mønster på en væg med skarpe kanter, kan du eksempelvis gøre det på denne måde:
- Sørg for, at væggen er ren og tør.
- Sæt malertape på væggen i det mønster du ønsker.
- Mal over tapekanten med grundfarven (farven på resten af væggen), og lad malingen tørre helt.
- Mal hen over tapekanten med kontrastfarven, og lad malingen tørre helt.
- Mal igen over tapekanten med kontrastfarven (2. gang).
- Fjern malertapen, mens malingen er våd, så tapen ikke ’brænder fast’.
Vi kan sikre dig et flot resultat
At male trekanter, firkanter eller mønster på vægge med skarpe kanter kan være en opgave, der er mere udfordrende end først antaget. Men heldigvis kan du få hjælp til opgaven, så resultatet bliver flot og gennemført.
Hos MalerKanonen har vi dygtige malere med mange års erfaring i indvendigt malerarbejde. Med deres hjælp får du sikkerhed for et professionelt resultat – og det mønster som du synes ser fedt ud. Kontakt os for at høre mere og få et uforpligtende tilbud på din maleropgave.