• Tilfredshedsgaranti
  • 3 års garanti på alt udført arbejde
  • Betaling når arbejdet er godkendt

Sådan maler du et ludbehandlet træloft

Er loftet i din bolig behandlet med lud, og ønsker du at male det ludbehandlede loft over, får du her nogle gode råd til opgaven. Maling af et ludbehandlet træloft kan nemlig sagtens lade sig gøre med en god tilgang til opgaven.

Et ludbehandlet træloft er flot og har et særligt udseende, som mange har stor glæde af. Ønsker du dog at male dit ludbehandlede loft over med loftmaling, kan du evt. følge denne proces, hvis du selv vil klare opgaven. Det vil sikre dig et flot og holdbart resultat.

 


Maling af et træloft har mange fordele.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Sådan maler du et ludbehandlet træloft

Alle lofter er forskellige og derfor varierer det også fra opgave til opgave, hvad man bør gøre for at få det bedste resultat. Nogle ludbehandlede trælofter behøver ikke at blive spartlet eller malet med grunder, mens det tværtimod er nødvendigt for andre. Vi mener dog, at følgende proces baner vej for et godt resultat.

  1. Vask loftet: Vask dit træloft med grundrens så det fremstår helt rent og fri for snavs og skidt.
  2. Spart huller: Spartl evt. huller fra søm og lignende, så overfladen bliver nemmere at male på.
  3. Slib ujævnheder: Har du spartlet huller, kan der være ujævnheder, som bør slibes. Brug derfor et fint sandpapir og slib ujævnhederne væk, så overfladen er jævn og ensartet. Tør efterfølgende slibestøv væk med en opvredet klud.
  4. Grund loftet: For at gøre det afsluttende malerarbejde nemmere og sikre, at malingen hæfter bedre, bør du grunde loftet 1-2 gange. Er der knaster i træet, kan du evt. påføre shellak på disse, inden du grunder, for at forsegle dem.
  5. Mal loftet med loftmaling: Når du har grundet loftet og ladet hæftegrunderen tørre, er det tid til at male loftet med slutmalingen. Her er en almindelig loftmaling et fornuftigt valg. Har du grundet loftet, kan ét lag loftmaling være nok, men i nogle tilfælde vil to lag være nødvendigt.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Få hjælp til maling af ludbehandlet træloft

Maling af et ludbehandlet træloft er en opgave, mange selv vil kunne håndtere med et flot resultat til følge. Det allerbedste malerarbejde får man dog med hjælp fra professionelle fagfolk. Ønsker du derfor det bedste og mest holdbare resultat, er du velkommen til at kontakte os hos MalerKanonen.

Vi kan hjælpe dig med opgaven og male dit ludbehandlede loft, så det kommer til at fremstå helt perfekt. I første omgang får du et gratis tilbud med en pris på maling af det ludbehandlede træloft, der skræddersyes til dine ønsker og behov. Så får du nemlig mest værdi for pengene.