
Har du været igennem flere gør-det-selv-maleropgaver, har du sikkert malerbøtter stående. Og selvom det altid er rart at have ekstra maling stående, så er det vigtigt at vurdere, om din maling kan blive for gammel.
Maling er bestemt ikke billigt, og det er derfor nemt at bruge mange penge på både maling og malergrej. Når man samtidig tænker på, hvor meget maling, der skal bruges pr. opgave, samt at man er nødt til at have forskellige typer af maling, f.eks. hvis man skal male huset udvendigt eller indvendigt, så kan man nemt bruge tusindvis af kroner på maling over en årrække. Af den grund er det også ærgerligt, hvis man er nødt til at smide maling ud. For det er jo lig med penge ud af vinduet.
Maling kan sagtens blive for gammel. Men hvordan tjekker du, om din gamle maling kan bruges eller skal smides ud?
Der er flere måder at tjekke, hvornår maling er blevet for gammel.
Hvordan tjekker jeg, om malingen er for gammel?
Hvis du gerne vil tjekke, om din maling er for gammel, er der forskellige måder at gøre dette. Nogle er nemmere og bedre end andre. Men skal du til at male og overvejer at bruge en maling, du har haft stående længe, kan du bl.a. tjekke, om malingen er for gammel på følgende måder:
Holdbarhedsdatoen: På de fleste malerbøtter står der en holdbarhedsdato. Denne dato er vejledende, da du selvfølgelig skal opbevare malingen korrekt, hvis den skal holde længst muligt og i overensstemmelse med den trykte dato. Holdbarhedsdatoen fungerer derfor som en rettesnor, så med den i mente, kan du nemmere vurdere, om malingen er for gammel eller ej. Er datoen overskredet, er der i hver fald risiko for, at malingen ikke
Lugten: Åbner du malerbøtten og bliver mødt af en dårlig lugt eller stank, er det højst sandsynligt fordi, din maling er for gammel. Det vil typisk være en rådden lugt, der dog opleves forskelligt. Men godt lugter for gammel maling i hvert fald ikke – f.eks. fordi lugten kan skyldes bakterier eller svampesporer.
Udseendet: Udover at lugte om malingen er for gammel, kan du også se på den i din vurdering. Der kan være flere tegn på, at du enten står med for gammel maling, eller at din maling stadig er fin, men snart bliver for gammel.
Er der forekomst af mug, har du helt sikkert en for gammel maling mellem hænderne. Og maling, der eksempelvis skiller, kan også ske, fordi den er for gammel. Her vil du kunne se et tyndt og vandagtigt lag i toppen, mens massen i bunden er meget tykkere. Det kan måske hjælpe at røre i malingen, så den igen har en god, jævn konsistens og derfor sagtens kan bruges. Men fornemmer du en dårlig lugt, kan det nemt være fordi, malingen er for gammel.
Kan jeg male med gammel maling?
Gammel maling og for gammel maling er to forskellige ting. Du kan sagtens male med en gammel maling, så længe den ikke er FOR gammel. Og her hjælper det at tjekke malingen, f.eks. ved hjælp af holdbarhedsdato, lugt og udseende.
Maler du med gammel maling, vil det højst sandsynligt have en effekt på både malerarbejdet og resultatet. Det kan dog sagtens lade sig gøre og ende med at blive godt. Men at male med for gammel maling, er dog ikke noget, vi kan anbefale. For det vil sandsynligvis betyde, at du får et resultat, der ikke er pænt og holdbart – måske hærder malingen ikke optimalt, eller måske begynder farven at ændre sig.
Få hjælp til dine maleropgaver
Vil du gerne undgå, at din maling står og samler støv for længe, så du risikerer at stå med for gammel maling, som ikke kan bruges? Så er én løsning at overlade dele af dine maleropgaver i eller uden for din bolig til et malerfirma med dygtige malere.
Hos MalerKanonen har vi stor erfaring med alt malerarbejde. Derfor kan vi også hjælpe dig, hvis du har brug for en hånd til dine kommende maleropgaver. Så slipper du for at købe en masse maling, du måske aldrig får brugt og derfor må smide ud – og du får sikkerhed for et topprofessionelt resultat. Kontakt os for en uforpligtende snak og et godt tilbud på en maler.
FAQ om Maling og Holdbarhed
1. Kan maling blive for gammel?
Ja, maling kan blive for gammel. Over tid kan malingens kvalitet forringes, hvilket kan påvirke dens konsistens, lugt, og evne til at binde sig til overflader.
2. Hvordan kan jeg identificere for gammel maling?
Tegn på for gammel maling inkluderer en stærk, rådden lugt, forekomst af mug, og separation af malingen med et vandigt lag øverst og en tykkere masse i bunden.
3. Er holdbarhedsdatoen på maling altid præcis?
Nej, holdbarhedsdatoen på maling er vejledende. Korrekt opbevaring kan forlænge malingens levetid, mens dårlig opbevaring kan forkorte den.