Kan man male plastvinduer? Ja, det kan man faktisk godt, men det er dog sjældent nødvendigt pga. plastmaterialet. Vil du dog alligevel gerne male plastvinduer i din bolig, får du her nogle gode råd til opgaven.
Plastikvinduer er flotte og har et anderledes udseende end vinduer i træ. En klar fordel ved plastvinduer er, at de er nemme at rengøre. Som udgangspunkt er det dog ikke nødvendigt at male plastvinduer som del af almindelig vedligeholdelse. Men nogle gange ønsker man måske bare lidt andre farver i hjemmet. Har du derfor spurgt dig selv – eller andre for den sags skyld – om man kan male plastvinduer? Så er svaret ja.
Maling af plastvinduer er i bund og grund ikke en meget anderledes opgave end maling af vinduer i træ eller andre materialer. Men som ved alt andet malerarbejde er god forberedelse vigtigt. For at hjælpe dig godt på vej med maling af dine plastvinduer kan du følge vores vejledning herunder. Vi anbefaler dog også, at du læser anvisningerne på dine produkter og følger dem, så du udfører arbejdet korrekt.
Det er ikke kun trævinduer, der kan males – det kan plastvinduer også.
Sådan maler man plastvinduer selv
- Matslib vinduet med slibepapir korn 120 for at fjerne snavs og fedt.
- Vask vinduet med grundrens og skyl efter med vand.
- Mal vinduet med hæftegrunder (primer) for at give ekstra beskyttelse til vinduet og lette den efterfølgende maling med slutmaling. Lad grunderen tørre i henhold til anvisningerne på produktet inden du fortsætter til næste trin.
- Mal vinduet med slutmaling (f.eks. en alkydmaling).
Som nævnt tidligere er det ikke en absolut nødvendighed at male plastvinduer hvad angår vedligeholdelse. Men ønsker du at give dine vinduer andre farver, er det bestemt en mulighed at male dem.
Vil du være sikker på, at du vælger en maling, der passer til opgaven, kan du f.eks. spørge i dit lokale byggemarked. Du kan evt. også kontakte vinduesproducenten, så du kan høre mere om, om dine vinduer kan males, eller om du skal være opmærksom på noget i forhold til holdbarhed og garanti.
Vi kan hjælpe dig
Maling af plastvinduer kan være en simpel opgave, hvis man ved, hvordan det skal gribes an. Er du i tvivl, om dine vinduer kan males, og hvordan du udfører arbejdet optimalt? Så kontakt os hos MalerKanonen og få et gratis tilbud på maling af dine plastvinduer eller andet indvendigt malerarbejde. Vi har mange års erfaring med maling af træværk og plastvinduer og kan naturligvis hjælpe dig, så du får malet dine vinduer med et flot og holdbart resultat til følge.