Farver gør meget for boligens udseende. Bor du på landet, eller er du blot vild med alt omkring den landlige stil? Så får du her nogle tips til brug af farver, der passer godt til en landlig stil.
Den landlige stil har en vis grad af charme og sjæl, man sjældent finder andre steder. Derfor er boliger på landet også noget for sig selv. Uanset om du bor på landet, eller du bare synes rigtig godt om den landlige stil, så er der en række farver og kombinationer, der er værd at følge. Både for at opnå et landligt look, men også for at understøtte en i forvejen flot landlig indretning.
Valget af farver er blot én af flere faktorer, som har indflydelse på, hvor landlig en stil man opnår. Boligens indretning, møbler og andet har naturligvis også meget at sige. Men ønsker du en landlig stil, får du her nogle malertips til brug af forskellige farver og nuancer. Dem kan du eksempelvis bruge til maling af vægge, døre, vinduer eller andre dele af huset.
Klassiske farver passer godt til den landlige stil.
De mest populære farver til landlig stil
Når det kommer til landlig stil, er der nogle farver, der ofte står ud som favoritter:
- Hvid: Denne neutrale farve er perfekt som base og kan kombineres med næsten enhver anden farve for at skabe en harmonisk palet.
- Blågrå: Inspireret af naturen, denne farve bringer en følelse af ro og er ideel til soveværelser og stuer.
- Pastelgrøn: Denne blide grønne nuance minder om tidlige forårsmorgener og er perfekt til køkkener og spiseområder.
- Mørkerød: En dyb rød farve kan tilføje en smule drama og er ideel til accenter som døre eller en enkelt væg.
- Sandfarvet: Denne neutrale farve er inspireret af naturens jordtoner og er perfekt til at skabe en varm og indbydende atmosfære.
Ved at integrere disse farver i din boligindretning kan du nemt opnå en autentisk landlig stil, der både er tidløs og moderne.
Sådan kan du bruge farver
Naturlige (jord)farver: Mange forbinder livet på landet med naturen og rolige omgivelser. Derfor er der også oplagt at bruge naturlige farver i indretningen af din bolig. Farver, der kan passe til hustypen og som er inspireret af naturen, kan bl.a. være grønne og blågrå nuancer, der vil være et godt valg til det landlige hjem. Jordfarver er også oplagte, bl.a. i spisestuer med et landligt look.
Sarte nuancer og pastelfarver: Nogle farver egner sig godt til landlige boliger med en traditionel karakter. Det gælder bl.a. sarte nuancer og pastelfarver samt kridtfarver eller brug af strukturmaling. Disse muligheder kan give boligen et mere patineret udseende, som understøtter den traditionelle stil.
Kombinér med hvid: Det kan være oplagt at vælge én eller flere nuancer eller farver vægmaling, som du godt kan lide og synes virker landlige. Men efterlad gerne én eller flere vægge hvide, så du maler i kontrast. De fungerer først og fremmest som en god kontrast, men styrker også lysindfaldet i boligen. Det kan du bl.a. gøre ved blot at male en enkelt væg eller to.
Klassiske farver til traditionelle huse: Mange huse på landet har en smuk, traditionel stil, som man ikke bør pille ved. Her kan de klassiske farver, som hvid, mørkeblå og mørkerød, styrke boligens ældre udseende og stil på rigtig flot manér. Det gælder bl.a. ved maling af døre, hvor man kan vælge at male sin hoveddør, i en markant, klassisk farve, som rød, mørkeblå eller sort.
Få hjælp til farvevalg og malerarbejdet
Med hjælp fra MalerKanonen får du professionelt malerarbejde og et rigtig flot resultat. Vi har mange års erfaring med maling af huse, hvor ønsket er at ramme en bestemt stil. Derfor kan vi også hjælpe dig godt i mål. Både med rådgivning, valg af farver og selve malerarbejdet. Kontakt os for en uforpligtende snak og få et gratis tilbud på din maleropgave.