Væggene i hjemmet er ofte hvide, uanset hvilket rum man står i. Hvid er nemlig et klassisk valg, som langt de fleste vælger. Men har du overvejet at male børneværelset i farver? Det er der faktisk flere gode grunde til.
Kig dig omkring i dit hjem. Er alle dine vægge helt hvide? Svaret er højst sandsynligt ja, da hvid er det traditionelle valg i de fleste hjem.
Hvide vægge har den fordel, at de kan styrke lysindfaldet i rum og påvirke opfattelsen af rummets størrelse. Men farvede vægge kan derimod gøre en verden til forskel for boligens indretning og opfattelsen af de rum, hvor andre farver end hvid bruges.
Hvor stuen, køkkenet og de voksnes soveværelse typisk vil bestå af hvide vægge, så er børneværelset et oplagt rum, hvor man kan male én eller flere vægge i farver. Eller måske blot en del af en væg.
Farve på væggen i børneværelset kan gøre en stor forskel.
Sådan kan du male med farver i børneværelset
Der er flere fordele ved at male vægge i forskellige farver og ikke blot male med hvid maling på alle fire vægge, som er kutymen i mange af hjemmets andre rum. Udover maling kan tapet i mønstre eller farver også være med til at skabe liv og glæde i rummet.
Eksperter i farve- og indretningspsykologi mener dog, at det er bedst at vente med stærke farver, til barnet er stort nok til selv at vælge farven eller farverne på værelset. Men til babyer og de mindste børn vil blide farver, som pastelfarver, være et fornuftigt valg.
Mal en enkelt væg: Du kan uden problemer skabe en flot effekt ved blot at male en enkelt væg. Her er det selvfølgelig vigtigt at male skarpe kanter, så kontrasten og det flotte resultat virkelig er til at se. Maling af en enkelt væg, mens de resterende vægge forbliver hvide, kan bruges til at opdele rummet, f.eks. med et kreativt område, dér hvor barnets bord (til at tegne og male) skal stå.
Mal et område af en væg: Et alternativ til at male en enkelt – men hel – væg er at male områder af væggen. Det kan f.eks. være på tværs af hjørnet af to vægge, der males i samme farve, så den på sin vis opdeler rummet og skaber plads til et legehjørne eller en hyggekrog. Du kan også male et mindre område af én væg, f.eks. simple bjergtinder eller en flot sol.
Mal hele rummet: Du kan vælge at male alle vægge i børneværelset – enten i samme farve eller i flere nuancer eller farver. Resultaterne kan blive vidt forskellige, men med farve på alle vægge, stimuleres humøret og kreativiteten uden tvivl. Frem for at vælge forskellige farver, kan det være en god idé at vælge forskellige nuancer af den samme farve. Bruger du den samme farveskala på tværs af hele rummet, vil det kunne give mere ro og balance.
De Bedste Farver til Børneværelset: En Kort Guide
Når du overvejer at male børneværelset, er det vigtigt at vælge farver, der ikke kun ser godt ud, men også fremmer et positivt og stimulerende miljø for dit barn. Her er nogle hurtige tips:
- Pastelfarver: Blide nuancer som lyseblå, lavendel og blød grøn er ideelle for børneværelser. De skaber en rolig atmosfære, der er perfekt til afslapning og søvn.
- Varme Farver: Nuancer af gul, orange og rød kan gøre rummet livligt og energisk. Disse farver er gode til legeområder eller kreative hjørner.
- Neutrale Farver: Grå, beige og hvid kan fungere som en god base, der kan kombineres med mere levende accentfarver.
- Temaer: Overvej at male med et tema i tankerne, som f.eks. en skov, strand eller himmel. Dette kan gøre rummet mere engagerende og sjovt for dit barn.
- Test først: Inden du maler hele værelset, kan det være en god idé at teste farverne på et lille område for at se, hvordan de ser ud i forskelligt lys og på forskellige tidspunkter af dagen.
Vi kan hjælpe med maling af børneværelset
Synes du, det lyder interessant med brug af én eller flere farver på børneværelset? Så hjælper vi gerne med malerarbejdet. Hos MalerKanonen har vi mange års erfaring med maling af vægge og lofter, og derfor kan vi sikre dig det flotteste resultat. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak og et godt tilbud på din opgave.