En flot terrasse fortjener god beskyttelse, så den er modstandsdygtig over for bl.a. alger og råd. Derfor er det vigtigt at give din terrasse træbeskyttelse. Men hvordan skal opgaven gribes an, så resultatet bliver godt?
En træterrasse, der ser flot, sund og stærk ud, har en positiv effekt på din boligs udseende. Og naturligvis også den glæde du får af terrassen, når den er i god stand. Det er i hvert fald tydeligt at se forskel på en flot, nybehandlet træterrasse, og en terrasse med mange år på bagen og begrænset vedligeholdelse.
Når du giver din terrasse træbeskyttelse, reducerer du risikoen for, at der kommer alger, svamp og råd. Disse problemer opstår typisk, når træet er fugtigt, så med en træbeskyttet terrasse, er der mindre risiko for, at overfladen suger fugt og påvirkes negativt. Og du får naturligvis også en flottere terrasse, når du giver din terrasse træbeskyttelse.
Træbeskyttelse har mange fordele for din terrasse.
Sådan gør du terrassen klar til træbeskyttelse
Er årstiden og vejret velegnet til at vedligeholde træterrassen? Så er det lidt forberedelsesarbejde du bør klare, før du kan give din terrasse træbeskyttelse. Du får nemlig ikke det optimale resultat, hvis du maler direkte oven på eksempelvis alger. En ren overflade vil nemmere kunne modtage træbeskyttelsen og giver også et mere holdbart resultat.
Fjern alger: Dæk hele overfladen med algemiddel og lad det virke i nogle dage, så du er sikker på, at alger og algesporer er døde. Herefter kan du skrubbe terrassen, så den er klar til næste skridt.
Rengør terrassen: Rengør terrassen med rensemiddel beregnet til træterrasser. Når du vasker træværket grundigt, får du en helt ren overflade uden snavs, skidt og løstsiddende malingrester. Brug gerne en haveslange frem for en højtryksrenser, da den kan beskadige overfladen eller presse vand i træets fibre.
Slib overfladen: Når terrassen er ren og tør, kan du slibe overfladen med sandpapir. Gør du det, kan træbeskyttelsen på terrassen nemmere hæfte, hvilket i sidste ende giver et bedre resultat. Husk at slibe i træets længderetning og fjern efterfølgende slibestøv med en haveslange.
Påfør træbeskyttelse: Nu er forberedelsesarbejdet ovre, så du kan behandle din terrasse med træbeskyttelse. Dit valg af træbeskyttelse til terrassen afhænger af flere ting, f.eks. om du skal vælge olie- eller vandbaseret træbeskyttelse. Har du tidligere behandlet med en oliebaseret træbeskyttelse, kan du godt bruge en vandbaseret udgave efterfølgende. Det omvendte kan dog ikke lade sig gøre – altså en oliebaseret træbeskyttelse oven på en vandbaseret.
Brug en bred pensel til at male terrassen med træbeskyttelse i træets længderetning. Påfør rigeligt med træbeskyttelse, så overfladen mættes, men undgå store plamager. Lad herefter terrassen tørre, så den ikke føles klæbrig.
5 hurtige om træbeskyttelse til terrassen
- Hvorfor er træbeskyttelse vigtig for min terrasse?
Træbeskyttelse hjælper med at beskytte din terrasse mod alger, svamp og råd. Ved at beskytte træet mod fugt reducerer du risikoen for, at overfladen suger fugt og påvirkes negativt. Dette forlænger terrassens levetid og sikrer, at den ser flot ud over tid.
- Hvordan forbereder jeg min terrasse til træbeskyttelse?
Start med at fjerne alger ved at dække overfladen med algemiddel. Efter nogle dage, skrub terrassen ren. Rengør derefter terrassen med et rensemiddel beregnet til træterrasser. Når terrassen er ren og tør, slib overfladen med sandpapir for at sikre en god vedhæftning af træbeskyttelsen.
- Skal jeg vælge en olie- eller vandbaseret træbeskyttelse?
Dit valg af træbeskyttelse afhænger af flere faktorer, herunder tidligere behandlinger. Hvis du tidligere har behandlet med en oliebaseret træbeskyttelse, kan du bruge en vandbaseret udgave efterfølgende. Men det omvendte er ikke muligt.
- Hvordan påfører jeg træbeskyttelse korrekt?
Brug en bred pensel til at male terrassen med træbeskyttelse i træets længderetning. Påfør rigeligt med træbeskyttelse for at mætte overfladen, men undgå store plamager. Lad terrassen tørre, indtil den ikke føles klæbrig.
- Hvor ofte skal jeg genbehandle min terrasse med træbeskyttelse?
Frekvensen af genbehandling afhænger af det specifikke produkt, du bruger, samt de vejrforhold din terrasse udsættes for. Generelt anbefales det at tjekke terrassen årligt for tegn på slid og genbehandle efter behov.
Få hjælp til din opgave
Hos MalerKanonen har vi mange års erfaring med både indendørs og udendørs maling af træværk. Vores malere har ekspertisen til at udføre arbejdet korrekt, så din terrasse træbeskyttes ordentligt. Vil du gerne høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, eller ønsker du et gratis tilbud, så er du velkommen til at kontakte os.