Trænger dine døre og karme til fornyelse, kan ny maling gøre underværker. Men et godt resultat kræver også, at malerarbejdet udføres omhyggeligt. Med vores guide er du godt på vej til et flot resultat.
Gamle døre med et falmet eller umoderne look passer sjældent godt ind i den eksisterende indretning. Overvejer du at male døre og karme, vil det helt sikkert kunne skabe et flot resultat, der også vil skabe en synlig forskel i dit hjem. Uanset om dørene males i farver eller bliver helt hvide. Og det kræver ikke andet end den rette maling, godt malergrej og en grundig tilgang.
Vil du gerne male døre og karme, bør du først og fremmest have godt udstyr at male med. En egnet malerrulle til døre giver et flot, ensartet udseende og er nem at bruge på jævne overflader, mens en pensel kan være et godt supplement til svært tilgængelige steder, som håndtaget. Derudover er der andre gode malertips, du kan bruge for at få et flot resultat.
Maling af døre og karme som kontrast til væggen er flot.
9 tips til maling af døre og karme
- Afmonter greb og nøgleskilt, så du undgår maling derpå og nemmere kan male jævnt.
- Udjævn småskader ved at pletspartle med træspartelmasse og letslibe overfladen.
- Ubehandlede trædøre bør formales med en grunder, da det vil give et bedre resultat.
- Afmonter døren så det bliver nemmere at male den og dørkarmene.
- Sliber du før og efter 1. lag maling, vil malingen hæfte bedre på den ru overflade.
- Brug en malerrulle med kort luv (5-8 mm) til døre med glat overflade.
- En malerrulle er effektiv til maling af karme – men supplér med en smal pensel.
- Mal langs med årerne på trædøre, hvor træets årer er synlige, for at få det flotteste resultat.
- Mal mindst to gange – og gerne tre – for at få det bedste og mest holdbare resultat.
Maling af døre og karme er en god idé
Nymalede døre og karme kan have en stor effekt på, hvordan et enkelt rum eller endda en hel bolig tager sig ud. Og selv de mest falmede farver eller synlige småskader kan fikses med ny maling. Derfor er maling af døre og karme også en god idé, hvis det er mange år siden, de senest blev malet.
Maling af døre kan være en smart og billig løsning frem for at udskifte de indvendige døre. Også hvis du ikke selv tager dig af opgaven, men i stedet vælger at hyre en maler. Muligheder er der også flere af: du kan male dørene helt hvide, så de styrker lysindfaldet, eller du kan male dørene i farver, så de bliver mere fremtrædende og en større visuel del af indretningen. Det er i høj grad op til dig selv, men hvid er ikke nødvendigvis den eneste løsning.
Få hjælp til malerarbejdet
Trænger dine døre og karme til ny maling, er det en opgave, vi hos MalerKanonen kan hjælpe dig med. Udover selve malerarbejdet kan vi også hjælpe dig med inspiration til nye farver eller nuancer samt tips til den efterfølgende vedligeholdelse og rengøring af de nymalede overflader – for det er vigtigt at sikre, at de forbliver pæne og velholdte.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med maling af døre og karme. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på en indendørs maleropgave hjemme hos dig.