• Tilfredshedsgaranti
  • 3 års garanti på alt udført arbejde
  • Betaling når arbejdet er godkendt

Guide til maling af carport og garage

Maling af din carport eller garage kan give nyt liv i form af et flottere udseende og forlænget holdbarhed og levetid. I denne guide giver vi dig god vejledning, så du nemmere får det bedste resultat.

Løbende vedligeholdelse af træværk i og uden for boligen er vigtigt for at forlænge træværkets levetid og bevare et flot og sundt udseende. Af den grund er maling af din carport eller garage også en opgave, du bør afsætte tid til og udføre grundigt.

Hvis du står over for en sådan gør-det-selv-maleropgave, kan du følge vores guide herunder. Med den får du gode råd til maling af gammelt træværk samt trin for trin-vejledning til maling af din carport eller garage.

Maling af en carport kræver bl.a. god forberedelse.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Forberedelse er vigtigt

Som ved mange andre maleropgaver skaber god forberedelse også rammerne for et godt resultat. Men når denne del af processen er klaret, er det bare at kaste sig ud i opgaven med maling af din carport eller garage.

God forberedelse omfatter bl.a., at du bør vaske træværket af før det males – der er nemlig flere fordele ved afvaskningen. Her kan du bl.a. læse vores gode råd til rengøring af udendørs træværk. Der er også tidspunkter på året, hvor maling af din carport eller garage er bedre end andre – f.eks. i sommerhalvåret.

Du bør desuden tjekke træværkets stand, så du kan vurdere, om det overhovedet er en god idé at male på det, eller om det skal repareres/udskiftes. Her kan du bl.a. tjekke om:

  • træet ser tørt, slidt eller mat ud, og om der er synlige revner eller sprækker?
  • malingen skaller af?
  • der er tegn på råd eller svamp, eller om der er synlige skjolder eller aftegninger?

 

Trin for trin-vejledning

  1. Vask træværket med egnet rengøringsmiddel/grundrens (evt. først med algerens) og en børste eller kost.
  2. Fjern løs maling fra overfladen ved at skrabe med en spartel.
  3. Slib overfladen let med sandpapir, så du får en ren og jævn overflade.
  4. Påfør grunder, hvis træet er helt bart eller aldrig behandlet før, så slutmalingen hæfter bedre.
  5. Mal træet med egnet maling eller træbeskyttelse og lad det tørre efter anvisningerne.

Malerarbejdet skal ske vådt i vådt (ét stykke ad gangen), så du får et mere ensartet resultat uden synlige overlap, f.eks. 2-3 brædder ad gangen. Og mal altid i samme retning som brædderne – gerne med en pensel i samme bredde som brædderne

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Ønsker du hjælp til maling af en carport/garage?

Maling af carporte og garager kræver grundigt og omhyggeligt malerarbejde. Ønsker du sikkerhed for et godt resultat, er du velkommen til at kontakte os hos MalerKanonen. Vi har mange års erfaring på området og hjælper gerne. Kontakt os for at høre mere eller for at få et gratis tilbud.