• Tilfredshedsgaranti
  • 3 års garanti på alt udført arbejde
  • Betaling når arbejdet er godkendt

Glansgrader og glanstrin – Gode råd til valg af maling

Når du skal male i din bolig, er det vigtigt at vælge en maling med en glansgrad, der passer til opgaven. Det valg afhænger af flere ting, så derfor får du her nogle gode råd i forbindelse med valg af glansgrader i maling.

Du har måske hørt om både glansgrader og glanstrin. De to begreber er i bund og grund samme ting, da de fortæller dig, hvor meget lak der er i en maling. Jo mere lak malingen indeholder, jo højere glanstrin har den. Og jo højere glans, jo mere blank vil malingen være (i modsætning til en mat maling, dvs. med lav glansgrad). En maling med 5 % lak har glanstrin 5, mens en maling med 30 % lak så har et glanstrin på 30.

Dit valg af glans i malingen afhænger i høj grad af, hvor i boligen du skal male vægge og loft. Nogle områder kan fint klare maling med en lav glansgrad, mens andre rum er mere udsatte og derfor har brug for en højere glansgrad.

 

Glansgrad i maling påvirker resultatet af dit malerarbejde.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Gode råd til valget af glansgrad i din maling

  • Giv vådrum ekstra beskyttelse: Vælg en høj glans, f.eks. 25-50, hvis du skal male i badeværelset eller et andet vådrum/-område. Den beskytter bedre mod damp og fugt.
  • Beskyt væggene mod berøring: Vælg ikke den laveste glans, men gerne lidt højere, f.eks. 5-10, i rum, hvor væggene er udsatte for berøring. Det gælder f.eks. børneværelser.
  • Gør rengøringen nemmere: I køkkenet omkring kogepladen eller på badeværelset er det godt at kunne rengøre overfladerne og tørre dem af. Her kan en høj glans, f.eks. 25, være et godt valg.
  • Undgå synlige ujævnheder: Jo højere glansgrad, jo mere blank er malingen. Har din væg ujævnheder, vil disse være mere iøjnefaldende, hvis du vælger en blank maling. I det tilfælde kan en lavere glansgrad være et godt valg.
  • Se glansgrader og glanstrin som vejledende: Glanstrin og -grader bør ses som vejledende, da de kan variere alt efter mærke og producent. En maling med glanstrin 15 fra en producent er måske ikke præcis den samme som en glans 15 fra en anden producent.

Denne oversigt kan du bruge som et udgangspunkt til dit valg af glansgrad i din maling alt efter, hvilket rum eller område du skal male. Se den som vejledende og tal evt. med en ekspert fra din lokale malerforretning eller et byggemarked, hvis du er i tvivl:

  • Glansgrad 3-5: lofter
  • Glansgrad 5-10: stue, gang og værelser
  • Glansgrad 10-25: køkken
  • Glansgrad 25-50: badeværelse

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Få professionel rådgivning og hjælp til opgaven

Glansgrader og glanstrin i maling er en stor hjælp, så man vælger en god maling til det bestemte rum. Men da der eksempelvis bør være forskel på dit valg af glansgrad til maling i køkkenet og på badeværelset, er det vigtigt at vælge den rette maling, inden du går i gang. Har du brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte os hos MalerKanonen. Og ønsker du hjælp til opgaven, kan du også få et gratis tilbud på din maleropgave.