• Tilfredshedsgaranti
  • 3 års garanti på alt udført arbejde
  • Betaling når arbejdet er godkendt

Sådan maler du fliser i badeværelset

Er fliserne på dit badeværelse blevet slidte? Eller synes du bare, at badeværelsesfliserne er grimme og trænger til fornyelse, så hele badeværelset får et mere moderne udseende?

Der er mange overvejelser ifm. maling af badeværelser. Men man kan dog sagtens selv male badeværelsesfliser. Og det har bestemt også flere fordele. Også selvom du typisk vil få det mest tilfredsstillende malerarbejde med hjælp fra dygtige malere.

Ønsker du selv at klare maleropgaven, har vi dog nogle gode råd. Og så hjælper vi dig også på vej med denne guide til, hvordan man maler fliser i badeværelset.

Maling af badeværelsesfliser kræver god forberedelse.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Forberedelse er vigtigt

Godt malerarbejde handler i høj grad om god forberedelse. Det gælder også, når du skal male fliser i badeværelset.

Malingen hæfter bedre på rene fliser, hvor fedt og andet skidt er fjernet. I første omgang skal du derfor rense badeværelsesfliserne ved at vaske dem med grundrens og varmt vand (husk at bruge handsker) og efterfølgende vaske efter med rent vand.

Slib og tør af

Nu er badeværelsesfliserne rene. Når fliserne er helt tørre, skal du slibe fliserne matte med slibepapir (korn 150-180). Slibningen gør nemlig, at næste trin i processen – brug af grunder – bliver nemmere og mere effektivt.

Du kan med fordel anskaffe dig et forlængerskaft, så slibningen af fliserne bliver mere komfortabelt. Når badeværelsesfliserne er slebet helt rene, skal du tørre af med en støvklud, så der fjernes så meget slibestøv som muligt (brug evt. også en støvsuger).

Brug grunder

En hæftegrunder får maling til at hæfte bedre. Når badeværelsesfliserne er rene og har fået lov til at tørre helt, skal du male med en grunder. Det gør nemlig det afsluttende malerarbejde flottere og mere holdbart.

En hæftegrunder uden farvepigment er et godt valg, da farvepigmenter kan reducere grunderens evne til at hæfte. En lys grunder er desuden et godt valg, hvis den efterfølgende farve også er lys.

Rul grunderen på med en glat rulle på de store flader og brug pensel til hjørnerne (hellere to tynde lag end ét tykt). Lad efterfølgende grunderen tørre ifølge vejledningen på produktet.

Mal med den rette maling

Til malerarbejdet er der brug for den rette maling. Det er nemlig ikke al maling, der kan bruges til at male badeværelsesfliser. Du kan f.eks. bruge en vådrumsmaling (andre foretrækker bådmaling). Tag evt. en snak med personalet i din lokale farvehandel, så du vælger den rette maling til dine badeværelsesfliser.

Mal med en malerrulle og mal gerne to gange i tynde lag – og husk god udluftning. Det kan være en god idé at male fugen med en lille pensel samt små områder ad gangen. Når alle badeværelsesfliser er malet, skal malingen tørre helt, før du kan bruge brusebadet. For en vådrumsmaling kan det tage et par dage, men læs mere om det i produktvejledningen.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Få hjælp til at male dine badeværelsesfliser

Har du spørgsmål til, hvordan man maler fliser i badeværelset, eller ønsker du et godt tilbud på din opgave? Så kontakt os hos MalerKanonen. Vi har mange års erfaring med maling af badeværelser og vil helt sikkert kunne hjælpe dig, så du får et flot, nymalet badeværelse.