• Tilfredshedsgaranti
  • 3 års garanti på alt udført arbejde
  • Betaling når arbejdet er godkendt

Mat eller blank maling – Hvad skal du vælge?

Når hjemmet skal males, er der mange overvejelser at gøre sig. Bl.a. valget mellem mat eller blank maling. Valget afhænger af flere ting, men der er nogle tommelfingerregler, du kan bruge, når du skal vælge mellem mat og blank maling.

Hjemmets rum er forskellige, da de bruges på forskellig vis. Nogle bruger vi meget tid i, andre knap så meget. Nogle rum er desuden mere udsatte for snavs og fugt end andre. Derfor er valget af malingens glans (dvs. mat eller blank maling) vigtig. Maling af vægge og lofter i soveværelset vil eksempelvis være anderledes end f.eks. maling af vægge og lofter i badeværelser.

Når du skal vælge mellem mat og blank maling, påvirker dit valg en række ting:

  • Udseende
  • Vedligeholdelsesevne
  • Slidstyrke

Valg af mat eller blank maling afhænger bl.a. af, hvilket rum det bruges i.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Mat eller blank – hvilken glans skal du vælge?

Om maling er mat eller blank afhænger af mængden af lak deri. Det måles på en skala fra 3-90; en lav glans giver en mat maling, mens en høj glans giver en blank maling. Her er nogle tommelfingerregler for, om du skal vælge mat eller blank maling til dine rum.

Lofter: Lofter er typisk den overflade, der udsættes for den mindste grad af slitage og udefrakommende påvirkninger. Derfor kan man med god grund bruge glans 2-5 (helmat).

Glans 2 er f.eks. oplagt til maling af lofter med stuk, da stukkens struktur fremstår skarpere, fordi glans 2 ikke giver genskær. Glans 5 vil derimod være mere anvendelig til andre lofttyper. Loftet i badeværelset er dog mere udsat end i andre rum, så her er det en god idé at vælge minimum glans 25.

Vægge: I de fleste rum med almindelig slitage kan væggene males med glans 3-5, men i rum, der er mere udsatte, f.eks. børneværelser, køkkenet og badeværelser, er der brug for højere glans. Det giver nemlig bedre beskyttelse, holdbarhed og gør det også nemmere at rengøre overfladerne.

Stuer og almindelige rum – glans 3-5: I rum med almindelig slid, som stuer og soveværelser, er glans 3-5 et godt valg, da den er relativt slidstærk og samtidig tåler almindelig rengøring.

Børneværelser – glans 10-20: I børneværelser er væggene mere udsatte for slitage. Derfor kræver det også lidt mere slidstærk og modstandsdygtig maling, ligesom der også kan være behov for mere rengøring end i andre værelser. Glans 10-20 sikrer, at væggene beskyttes godt og er nemme at vaske.

Køkken – glans 10-25: Køkkenets overflader er udsatte for varierende temperaturer samt stænk, mados og andet snavs. Derfor er der brug for en maling, der er slidstærk og letter rengøringen. Her er glans 10-25 oplagt.

Badeværelser og andre vådrum – glans 25-50: Badeværelser er et såkaldt vådrum, der kan opdeles i henholdsvis vådzoner (påvirkes direkte af vand, f.eks. bruseniche) og fugtzoner (resten af rummet).

Vådrum udsættes for mere vand og fugt end andre rum og kræver derfor også en helt særlig type maling: vådrumsmaling. Jo højere glans, jo nemmere vil det være at tørre væggene af samt vaske dem, ligesom den høje glans også giver større modstandsdygtighed over for fugt. Ved maling af vådrum er glans 25-50 det rette valg pga. den forhøjede mængde af vand og fugt.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Få hjælp af dygtige malere

Hos MalerKanonen har vi dygtige malere ansat, som kan hjælpe dig – både med rådgivning og ikke mindst også maling i dit hjem. Som du har læst er der nemlig væsentlig forskel på mat og blank maling og dermed også hvilken maling, der skal bruges i de enkelte rum.

Kontakt os endelig og få en snak om din maleropgave – vi hjælper dig gerne og kan også give dig et gratis og uforpligtende tilbud.