• Tilfredshedsgaranti
  • 3 års garanti på alt udført arbejde
  • Betaling når arbejdet er godkendt

Hvad er glasvæv? Og hvorfor er opsætning af det en god idé?

Opsætning af glasvæv er en del af veludført malerarbejde, da det gør maleprocessen nemmere. Men hvad er glasvæv? Og hvorfor er opsætning af det en god idé, der giver bedre resultater?

Når et eller flere rum i hjemmet skal males, er man naturligvis altid interesseret i at få de bedste resultater i form af flotte, malede overflader. Og hertil er opsætning af glasvæv noget, som gør opgaven med at male væggene nemmere, ligesom det også giver et flottere resultat.

Men hvad er glasvæv egentlig? Og hvorfor bruger man det? Det er spørgsmål, vi ofte bliver stillet hos MalerKanonen, så derfor ønsker vi at fortælle lidt om, hvad glasvæv er, og hvorfor vi bruger det til nogle af vores maleropgaver.

Glasvæv har mange fordele – bl.a. sikrer det flottere malerarbejde.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Hvad er glasvæv? Og hvilken funktion har det?

Glasvæv er en overfladebehandling, der bruges på bl.a. vægge og lofter, og som navnet antyder har materialet noget med glas og væv at gøre. Helt præcist er glasvæv sammensat af smalle strenge af fiberglas, der er vævet sammen til ét sammenhængende klæde.

Formålet med brug af glasvæv er bl.a. at:

  • Gøre overflader stærkere og mere holdbare
  • Gøre overflader mere jævne og ensartede
  • Gøre overflader mere modtagelige over for maling

Fordele ved opsætning af glasvæv

Opsætning af glasvæv er noget mange malerfirmaer benytter sig af, når de skal male i lejligheder og huse. Et alternativ til glasvæv er dog glasfilt, der også har mange fordele. Fordelene ved glasvæv er bl.a. følgende:

Det er flot: I modsætning til filt, der har en helt glat overflade, har glasvæv en form for lærredsstruktur, hvilket giver mere struktur og et anderledes udseende. Glasfilt har i en del år været et mere populært valg end glasvæv, da det giver en mere glat vægoverflade. Det er dog klart en subjekt vurdering, hvad der er flottest.

Det er stærkt: Glasvæv er en smule tykkere og har en mere ’armerende’ funktion på væggen end glasfilt. Det betyder bl.a., at glasvæv beskytter væggen bedre mod revner, skrammer og andre slagskader end glasfilt.

Det er fleksibelt: Den vævede sammensætning betyder, at glasvæv er meget fleksibelt og kan bøjes, uden at det revner. Det gør opsætning af glasvæv oplagt på overflader, der ikke nødvendigvis er helt flade.

Det giver flottere malerarbejde: Når man skal male, får man typisk de flotteste resultater ved bl.a. at opsætte glasvæv. Glasvævet dækker f.eks. små ujævnheder, og sørger for, at malingen i højere grad kan sætte sig, hvilket giver et pænere resultat.

 

Få et uforpligtende tilbud

 

Hør mere eller få hjælp til opsætning af glasvæv

Hos MalerKanonen har vi mange års erfaring med at opsætte glasvæv. Det er en naturlig del af vores opgaver med malerarbejde, og derfor har vi hjulpet mange kunder med glasvæv og opsætning af det, så det efterfølgende malerarbejde får optimale betingelser.

Ønsker du at høre mere om fordelene ved opsætning af glasvæv, så kontakt os. Du kan naturligvis også få et gratis tilbud, der skræddersyes til dine ønsker og behov.